• Forsiden

• Alle film

• Biografer



Powered by Integra - 1StepAhead A/S


Fanny og Alexander - CIN

Vis alle film »

EVENT ‘Fanny og Alexander’ introduceres af Mathias Ruthner (AU).

Ingmar Bergmans krønike 'Fanny og Alexander' (1982), om familien Ekdahls liv, set gennem drengen Alexanders følsomme øjne, er en storfilm om familiebånd, religion og opvækst i Uppsala anno 1910. En hyldest til livet og teatret, og samtidig en dannelseshistorie om et ungt snarrådigt menneske. En sædeskildring på godt og ondt – om tro, magt og kunstnerisk fantasi – med højtider, fester og de skiftende sæsoner som medspiller. Ekdahlerne er skuespillere og dyrker de skrå brædder og tilværelsens glæder, sammenhold og festligheder i rige mål. Efter en ekstatisk juleferie – og en julefest, der optager hele filmens første halvdel – ændrer livet sig imidlertid radikalt, da familiefaren dør, og moren gifter sig med den strenge biskop Vergerus, som midt i sorgen har gjort sine hoser grønne hos hende. I bispens spartanske hjem begynder en magtkamp nu mellem den 12-årige Alexander og den kuende stedfader. Forholdet udvikler sig så radikalt, at Alexander og søsteren må smugles ud af bispegården …

Den tre timer lange sædeskildring, baseret på tv-serien af samme navn, var Bergmans sidste film til det store lærred. 'Fanny og Alexander' blev nomineret til hele seks Oscars og vandt fire – blandt andet en statuette for bedste udenlandske film og én for mesterfotografen Sven Nykvist maleriske billeder.



Spilletider i Øst for Paradis (Århus C)

Vælg anden biograf »


« Forrige uge Uge 49 Næste uge »
Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag