• Forsiden

• Alle film

• Biografer



Powered by Integra - 1StepAhead A/S


OperaKino 24/25 - La traviata

Vis alle film »

La traviata fra Metropolitan 1981 – 1:46 ex pause.

Den anerkendte film- og sceneinstruktør Franco Zeffirelli sparede ingen omkostninger for at gengive de overdådige rammer for Violetta Valérys lykke og undergang. Dette er en af de flotteste, smukkeste og bedste udgaver af den udødelige La Traviata nogensinde.
Produktionens enestående musikalske kvalitet er garanteret ved nogle af verdens førende musikere: New Yorks Metropolitan Opera Orchestra, dirigenten James Levine og sangerne Teresa Stratas og Placido Domingo. Som Violetta finder Teresa Stratas den rette balance mellem følelsesmæssigt sensuelle storhed og fysisk svaghed. Og med sin smeltende lyriske stemme og magnetiske scenetilstedeværelse legemliggør Placido Domingo Alfredo Germont med en sjældent set lidenskab.

La traviata (en der er på afveje) har lige siden premieren 1853 været blandt de 3 mest opførte operaer i verden. I det meste af 1800-tallet blev der spillet med 1700-talskostumer.

I februar 1852 så Verdi skuespillet ”La Dame aux camélias” i Paris af Dumas den Yngre, der havde brugt sin egen bog fra 1848 som forlæg. Marie Duplessis (billedet til venstre) som Dumas havde haft en affære med, danner baggrund for hans historie. Hun døde af tuberkulose, 23 år gammel. Deres grave, der ligger i nærheden af hinanden, er stadig et valfartssted for unge elskende. Verdi blev grebet af historien og ville komponere en opera over emnet. Han satte hurtigt libretisten Francesco M. Piave til at lave en libretto, som han selv var dybt involveret i.



Spilletider i Kerteminde Kino (Kerteminde)

Vælg anden biograf »


« Forrige uge Uge 47 Næste uge »
Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag