|
|
|
15 knivstik på 27 sekunder. Det er, hvad Salman Rushdie har overlevet, da han med bandager over hele kroppen åbner sit nu eneste fungerende øje og ser direkte ind i kameraet. Det er hans kone, Rachel Eliza Griffiths, der sammen med Rushdie beslutter at dokumentere hans langsomme vej tilbage til livet få dage efter et attentatforsøg i New York.
I hænderne på Oscar-vinderen Alex Gibneys er det blevet en rystende og dybt reflekteret fortælling, der følger Rushdies genoptræning - ikke mindst af hans ånd, humor og optimisme. Forhistorien starter, da Rushdie efter udgivelsen af ‘De Sataniske Vers’ får nedkaldt en fatwa over sig af Irans ayatollah og i årtier lever under konstante trusler, mens han kæmper for ytringsfriheden. Det kulminerer med en gruopvækkende optagelse af mordforsøget og af hans tilbagevenden til gerningsstedet for at lukke det dystre kapitel i sit liv. Filmen undersøger helt i Rushdies ånd hvordan religion og kunst kan være en sprængfarlig kombination, mens han reflekterer over vold, tilgivelse og retten til at tale frit – spørgsmål, der føles mere presserende end nogensinde.
|
|
|
 |
| Mandag |
Tirsdag |
Onsdag |
Torsdag |
Fredag |
Lørdag |
Søndag |
 |
|
|
|
|
|
|
18:15
|
|
|