• Forsiden

• Alle film

• Biografer



Powered by Integra - 1StepAhead A/S


Merckx - Race of a Champion

Vis alle film »

Eddy Merckx står som den største cykelrytter nogensinde. Belgieren har vundet rub og stub - og i dag betragtes han som en levende legende. Et stilfuldt portræt af en uovervindelig mester i medgang og modgang.

Eddy Merckx’ sejrsliste er uovertruffen. Fra han begyndte som amatør i 1961 til han gik på pension i 1978 vandt han hele 525 landevejsløb. Monumenterne, verdensmesterskabet, 11 Grand Tours og meget mere. Ingen har siden overgået Merckx. Og nu har Merckx fået den film, han har fortjent. En stilfuld, medrivende og vanvittigt flot film, der med en levende brug af arkivmateriale beretter historien om stjernens himmelflugt. Men bag succesen gemte der sig bump på vejen: dopingsager, udelukkelser, styrt. Når han sejrede, forenede han Belgien. Når han tabte, vendte hele nationen ham ryggen.

Merckx havde smag for sejrens sødme og fik hurtigt kælenavnet ‘Kannibalen’. Han fortærede sine konkurrenter, og nogle mente, at han vandt for meget. Bag beundringen og fascinationen ulmede jalousien. Historien om Merckx er historien om, hvordan et stortalent pressede sig selv og sin smertegrænse til det yderste for at blive verdens bedste. En film om smerte og vilje – og om en legende, selv Tadej Pogacar ikke kan slå.



Spilletider i Kino Den Blå Engel (Kalundborg)

Vælg anden biograf »


« Forrige uge Uge 14 Næste uge »
Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag