|
|
|
Kurosawas mest personlige film er bygget op omkring otte drømmelignende sekvenser. Hver episode fortæller på poetisk vis om menneskets relation til naturen og til kræfter i verden, der er hinsides den menneskelige forstand. De otte drømme reflekterer et menneskes (Kurosawas) liv: Fra barndommen over krigen til atombombens totale ødelæggelse. Filmen er et smukt udtryk for en ældre mands dybe respekt for naturen og den del af verden, som den menneskelige civilisation ikke har frembragt. Samtidig demonstrerer den Kurosawas relation til den japanske shinto-tradition og dennes optagethed af renhed.
|
|
