|
|
EVENT Strikkebio – fat pindene og strik med i dæmpet belysning
Joachim Trier fik for alvor tag i det danske publikum med dramaet ’Verdens værste menneske’. Snart 30-årige Julie har ikke fundet ud af, hvad hun vil, eller hvem hun vil være. Hendes ældre kæreste Aksel er klar til at stifte familie. Julie er dog både rastløs og ubeslutsom omkring sin uddannelse og fremtid, og da hun til en fest møder den charmerende Eivind, står hun over for en stor beslutning. Portrættet af det begivenhedsrige voksenliv i slut-20’erne, hvor store og definerende valg om fremtiden skal træffes, har mange mindeværdige scener og bobler af filmisk fortælleglæde. ’Verdens værste menneske’ er sidste opus i Triers Oslo-trilogi efter ’Reprise’ og ’Oslo, 31. august’. Filmen modtog to Oscar-nomineringer for både Bedste originale manuskript og Bedste internationale film.
|
|