|
|
|
Da instruktør Camilla Arlien begynder at filme Jannik, er han en ung mand i gang med at afsone en fem år lang fængselsstraf for et drabsforsøg. Der hænger en Eminem-plakat i hans celle, og Jannik klarer sig gennem opholdet ved at skrive sine tanker ned og rappe dem ud.
Kort efter bliver han løsladt og skal forsøge at finde et fodfæste. Han har en kæreste, får en kat, spiller klaver, holder sig clean, går i skole og rejser rundt og fortæller unge om sit tidligere liv, der sendte ham bag tremmer. Jannik er håbefuld, han vil råde bod på sin fortid og leve et normalt liv.
Men det kan være svært at blive resocialiseret, når man bærer rundt på en skrøbelig psyke og lever i et samfund, der ikke bryder sig om plettede straffeattester. For hver kamp han skal kæmpe, bliver lunten kortere og det indre mørke større hos Jannik, der siger, at han altid har været mere bange for at være i live end at dø. En rørende og ærlig film om ikke at føle, man hører til.
|
|
