• Forsiden

• Alle film

• Biografer



Powered by Integra - 1StepAhead A/S


CPH:DOX: Hvor Dragerne Bor

Vis alle film »

Efter deres forældres død genbesøger fire søskende deres barndomshjem i Oxfordshire for at rydde op inden huset skal sælges. Det knirker og knager i det gamle hus, mens arvingerne gennemroder hvert et rum. Huset selv ligner en blanding af kulisserne fra Downton Abbey, Harry Potter og en BBC-dokumentar om engelsk havestil – charmerende, fortryllende, en smule uhyggeligt og måske endda forbandet.

Ud af raritetskabinettet vælter esoteriske samlinger, antikke møbler, malerier og ikke mindst en fælles fortid. Her har virkelighed og fantasi levet side om side. For hvert klenodie, de pakker væk, afsløres fortællinger om en excentrisk familie. Moderen, en passioneret videnskabskvinde, og faderen, en dragebesat kunsthistoriker, fyldte deres børn med en blanding af opdigtede videnskaber og fabelagtige eventyr.

Som sommeren skrider frem, og det gamle hus tømmes, må de fire voksne søskende sammen genbesøge barndommens fjerne land.



Hvornår vises filmen?


•  Skive   Cinema4   1 planlagte forestillinger