|
|
Dialogpolitiet er en specialenhed, hvis opgave er at styrke demokratiet og sikre alle borgeres ret til at sige, hvad de vil. Bevæbnet alene med ord - og med en nærmest overmenneskelig tålmodighed! - arbejder Anna, Calle, Jimmy, Johan, Erik, Nicole og Semsi for at sikre andre folks ytringsfrihed.
Fra håndteringen af Rasmus Paludan til klimaaktivister, der har limet sig fast til asfalten midt i byen. De mægler mellem politiet og arrangørerne, og forsøger at forklare forbipasserende, hvorfor alle har ret til at hæve stemmen offentligt. For det er bestemt ikke alle, der forstår hvorfor enhver må stille sig op på en ølkasse og dele sine holdninger med verden - særligt når de selv er uenige eller føler sig hånet.
Dilemmaerne er en del af jobbet som dialogpoliti. Men i en tid, hvor den demokratiske dialog er under pres, er den paradoksale kamp for andre menneskers ytringsfrihed mere afgørende end nogensinde.
|
|