• Forsiden

• Alle film

• Biografer



Powered by Integra - 1StepAhead A/S


The Great Lillian Hall

Vis alle film »

Lillian Hall er stjerne på Broadways teaterscene og har i sin lange karriere aldrig svigtet publikum, men under prøverne på hendes seneste forestilling baseret på Anton Tjekhov begynder det at smuldre for hende.

Edith Wilson forsøger som klippefast højrehånd at holde hende ajour fra morgen til aften for at sikre, at det hele glider, men også hun ser tegn på forandring, ligesom stykkets instruktør og ikke mindst teaterdirektøren er mere end bekymret, da hun glemmer sine linjer.

Mindre observant er hendes familie, som hun allerede år tilbage har sat i anden række for at hellige sig rampelyset. Datteren har hun dårligt tid til og børnebørnene ser hun endnu sjældnere. Modstræbende opsøger hun en læge, som giver hende et bedrøveligt svar på de forandringer, der træder stadigt tydeligere frem. Kan hun nå at ændre noget i sit liv… vil hun overhovedet ændre noget?



Hvornår vises filmen?