• Forsiden

• Alle film

• Biografer



Powered by Integra - 1StepAhead A/S


JACQUES TATI, TOMBÉ DE LA LUNE + PLAYTIME - CIN

Vis alle film »

EVENT Dobbeltvisning! Spritny dokumentarfim om den franske auteur Jacques Tati efterfulgt af hovedværket ’PlayTime’. Der er en kort pause mellem de to film.

Med udgangspunkt i François Truffauts udsagn om, at ’PlayTime’ var ”en film, der kommer fra en fremmed planet,” får man i denne vidunderlige franske dokumentar en komplet indføring i Jacques Tatis overjordiske univers – på bare en time. Filmen beskriver både arven fra Keaton og Chaplin, Tatis tidlige karriere i 1930’erne og selvfølgelig ikke mindst arbejdet med ’PlayTime’, som instruktør Jean-Baptiste Pérétié beskriver som Tatis Ikaros-projekt. Pérétié bruger billeder fra Tatis film til at illustrere sine pointer, og filmen er en stor kærlighedserklæring til Tatis dansende, eventyrlige verden.

Ud af Jacques Tatis bare 6 film er ’PlayTime’ kronen på værket. Instruktørkollegaen François Truffaut udtalte, at den var ”en film, der kommer fra en fremmed planet, hvor de laver film på en anden måde.” Men sådan set er der meget, der er genkendeligt. Tatis alter ego, Monsieur Hulot, kastes som en Mr. Bean ind i rum, han ikke forstår, og der opstår finurlig komik ud af glashuse, indgangsdøre, venterum, kubistiske arbejdsmiljøer og messehaller. Filmen lader sig nemt fortolke som en kritik af det moderne samfunds kulde og fremmedgørelse. Men den kan samtidig ses som en nysgerrig hyldest til moderniteten og til storbyens særprægede lyde, trafikkens koreografi og kontorlandskabernes endeløse symmetri. Tatis bittersøde modernitetsportræt tilbyder et nyt blik på det offentlige rums teater, hvor de mange komiske optrin ikke giver anledning til latter, men til små smil af genkendelse.



Hvornår vises filmen?