|
|
|
I denne dokumentar udforsker instruktøren Raoul Peck den engelske forfatter George Orwells advarsler omkring totalitarisme og masseovervågning som beskrevet i den indflydelsesrige roman “1984”.
Peck drager paralleller til nutidens verden og fremhæver blandt andet genvalget af Donald Trump som det åbenlyse vendepunkt i den politiske populismes fremdrift. Filmen er tematisk struktureret omkring Orwells berømte slagord «Krig er fred», «Frihed er slaveri» og «Uvidenhed er styrke», og anvender hver af dem som et blik på samtidens magtdynamikker.
Hændelser som Irak-krigen, stormen på den amerikanske kongres, Elon Musks nazihilsen, global overvågning og udviklingen af kunstig intelligens bliver belyst. Det er en urovækkende tid, vi lever i, men der er fortsat et glimt af håb…
|
|