|
|
|
’Idioterne’ er den måske ultimative dogme-film. Var ’Festen’ dogme-bevægelsens store billetlugebasker, forblev ‘Idioterne’ myten. Filmen følger en gruppe normbrydere, der har valgt at ’spasse’ i protest mod de slipseknuder, der snærer i dagligdagen.
Optrinnene er på én gang højkomiske, lavpandede og hjerteskærende i deres hudløshed, og det samme kan siges om skuespillernes improvisationer. Et trampolinspring af utilpassethed og anti-borgerlig ideologi med fuld skrue og dobbelt flik flak.
|
|