• Forsiden

• Alle film

• Biografer



Powered by Integra - 1StepAhead A/S


TOPOWA! Never Give Up - CIN

Vis alle film »

’Topowa! Never Give Up’ er et på alle måder rørende og livsbekræftende portræt af orkestret Brass for Africa, som fungerer som resocialiseringsprojekt og løftestang for unge mennesker, som drømmer om at komme ud af et af de allerfattigste områder i Uganda.

Vi følger 12 talenter, som VIRKELIG kan spille, og deres unikke mulighed for at optræde på hæderkronede Ronnie Scott’s Jazz Club in London og performe foran et kræsent publikum på den verdensberømte Cheltenham Music Festival i samspil med jazzlegenden Wynton Marsalis.

Én er så talentfuld, at han næsten er for god. Én kæmper med at få sit pas af myndighederne. Én har mistet begge ben og det meste af sine arme i en brand (men mestrer alligevel sin trækbasun). Ingen har prøvet at flyve før – ja, kun et par stykker har været uden for slumbyen Katwe. Men alle bobler af livsappetit, gåpåmod og lysten til at få det bedste ud af tilværelsen.

Vises uden undertekster.



Hvornår vises filmen?


•  Århus C   Øst for Paradis   1 planlagte forestillinger