"En smuk, poetisk og eksistentiel fortælling om sorg, kunst, heling og forening, der sætter dig i en vægtløs trance på bagsædet af en rød Saab." Sådan skrev Soundvenue om filmen 'Drive My Car', der vandt årets Oscar for bedste udenlandske film i 2022 - og dertil blev Ruysuke Hamaguchi nomineret for både bedste instruktion og bedste adapterede manuskript.
'Drive My Car' tager afsæt i to noveller fra Haruki Murakamis novellesamling 'Mænd uden kvinder', men Ryusuke Hamaguchis tilføjelser er radikale og dybsindige.
Teaterinstruktøren Kafuku (Hidetoshi Nishijima) står tilbage efter sin hustrus død med både sorg og ubesvarede spørgsmål. Han er analytisk, opmærksom og tilbagetrukket – et menneske med et privat følelsesliv. Arketypisk japansk, vil nogen sige. Kender man Hamaguchi, ved man godt, at det ikke fortsætter sådan.
Kafukus arbejde med tværsproglige teaterforestillinger, hvor kinesiske, koreanske og japanske skuespillere taler deres modersmål, afspejler hans filosofi om, at ord aldrig helt kan indfange vores indre følelsesliv. To år efter hustruens død accepterer han at instruere Tjekhovs 'Onkel Vanja' i Hiroshima. Man tænker sit, når han siger: "Tjekhov er frygtindgydende. Han trækker dit sande jeg frem."
Fortællingens anden dynamo er privatchaufføren Misaki (Toko Miura). Hans Saab bliver et fristed, hvor deres samtaler om fortid, sorg og små dagligdags ritualer væves sammen, og prøveforløbet på teaterstykket spejler dem elegant.
Med sine tre timer er 'Drive My Car' en rolig, fokuseret og fuldt forløst film. "Årets bedste film. Et humanistisk mesterstykke,” skrev Kristeligt Dagblads anmelder. "Kan ændre dit liv," istemte Berlingske - og understregede at det bliver noget nemmere i biografens rum.
|
