• Forsiden

• Alle film

• Biografer



Powered by Integra - 1StepAhead A/S


Polle Fiction - CIN

Vis alle film »

”Go’ smag er for de fin’ folk ind i O’nse”! Nu bliver det i stedet ”totalt utidigt” og ”olympisk”, når vi præsenterer den nymastererede DCP-udgave af Søren Faulis komedie 'Polle Fiction' fra 2002. Den kejtede ungkarl Polle bor stadig hjemme hos forældrene i landsbyen Snave på Vestfyn. Han drilles konstant af "vennerne" Heino og Jøgge, men da han efter en grotesk arbejdsulykke har udsigt til erstatning, bliver den beregnende blondine Lilian pludselig interesseret i ham. Mens de hurtigt begynder at forberede bryllup, mærker Polle dog en blomstrende kærlighed til den mørke Solaima henne fra grillen, som imidlertid samtidig jagtes af den liderlige og magtfulde Karsten Kørelærer.

'Polle Fiction' fulgte op på en række meget populære reklamefilm for mobilselskabet Sonofon, blev en gedigen publikumssucces med over 260.000 solgte biografbilletter og har siden opnået kultstatus – ikke mindst på grund af et utal af gimmicks som 'lagkageåbneren', der knapper en hel kasse øl op, og mindeværdige, fynske guldkorn som ”Først så holder man a' så holder man u' og så holder man ve'” og ”Hun bapper gren som en trykluftshammer!”. Ikke ubetinget woke i dag, men mere end sjovt, hvis man er til Fyn og filmhistorie med fnisende F.



Hvornår vises filmen?


•  Århus C   Øst for Paradis   2 planlagte forestillinger