|
|
EVENT/STRIKKEBIO Fat pindene og strik med i dæmpet belysning.
Andrea Arnolds indspilning af Emily Brontës romanklassiker er en næsten demonstrativ revitalisering. Den intense kærlighed mellem hittebarnet Heathcliff og plejesøsteren Cathy udspilles i de øde, stormomsuste højdedrag i Yorkshire i 1800-tallets England. Realismen i de mudrede landsbyer, den hyper-sanselige lyngbevoksning og de dybere skygger i parrelationen mellem den sky Catherine og hendes Heathcliff gør filmen mere end forfriskende. Der er mere feminismeaktualitet i Andrea Arnolds version end i de tidligere filmatiseringer, men også et øjenåbnende om meget omdiskuteret valg: Heathcliff spilles med råstyrke og værdighed af den sorte skuespiller James Howson. Hudfarven gøres ikke til et tema i filmen, men det føjer nye kulturhistoriske klange til Arnolds symfoni af vild victoriansk smerte.
|
|