Ved første øjekast ser Pucinnis tre enakters operaer Il tabarro, Suor Angelica og Gianni Schicchi, ikke ud til at have nogen forbindelse med hinanden; deres fællesnævner er udelukkende menneskets sammenfiltring i en skæbnesvanger skæbne, der kun undtagelsesvis, et øjeblik, synes at love et lykkeligt udfald af "livets eventyr" - et sæt temaer, der i sin kompleksitet er i gode hænder hos instruktøren Christof Loy.
Il tabarro: En pram på Seinen i Paris, tid 1910. Operaen er mørk og uudgrundelig og med den vold og gru, der ofte er forbundet med verismo-operaer.
Suor Angelica: Et kloster nær Siena, sidste del af 1600-tallet. Puccinis personlige favorit er en opløftende fortælling om religiøs forløsning.
Gianni Schicchi: Firenze 1299 er en farce fuld af menneskelighedens dårskaber såsom grådighed og sammensværgelse.
Samtlige 3 kvindelige hovedroller udføres af den litauiske stjernesopran Asmik Grigorian, som med denne forrygende bedrift formår at forbinde værkerne med hinanden.
Frankfurter Allgemeine Zeitung skev: "Grigorian er en vidunderlig, intens performer: en yndefuld Donna skrøbelig som Lauretta, en febrilsk længsel efter kærlighed, mens den er plaget af skyldfølelse hos Giorgetta, og en desperat fortabt Angelica, der gør oprør med trods."
Dirigent: Franz Welser-Möst - Instruktør: Christof Loy
Kunstnere: Asmik Grigorian, Misha Kiria, Alexey Neklyudov, Roman Burdenko, Joshua Guerrero, Karita Mattila, Hanna Schwarz.
|
