|
|
”Under stjernerne på himlen” er et portræt af en af dansk popkulturs største stjerner, Tommy Seebach, der i 1979 ved et skæbnetræf fik mulighed for at deltage ved Dansk Melodi Grand Prix med det store hit ‘Disco Tango’.
Men det er samtidig en familie historie – et drama om en far, der kom så langt ud i sit misbrug, at han måtte flytte fra sin kone og børn, før han endelig forstod og fik vist dem, hvad de betød. Det er en fortælling om en stor personlighed, som på sin egen måde blev det popmusikalske samlingspunkt for en hel generation.
Præcis som hans søn Rasmus Seebach er blevet det for den næste generation. ”Under stjernerne på himlen” er en hyldest til en popkunstner, hvis ikoniske sangskat har dannet soundtrack til rigtig mange danskeres liv. Sange, som længe efter Tommy Seebachs alt for tidlige død har levet videre i os alle.
|
|